Praktikant til læring og organisatorisk udvikling – Learning Lab

  • G02 Zero hunger
  • G03 Good Health and Well Being
  • G04 Quality education
  • Copenhagen, Denmark
  • December 16, 2018

Website noedhjaelp Folkekirkens Nødhjælp

actalliance

Interesserer du dig for læring, organisationsudvikling og formidling? Og synes du, det ville være ekstra interessant at arbejde i en organisation, der arbejder med udvikling og humanitær bistand for og med verdens fattigste? Så er Learning Lab i Folkekirkens Nødhjælp måske det perfekte sted for dig at tage din praktik. Du vil blive del af et innovativt og dynamisk team, der har det fælles mål at skabe og fremme læring for ansatte i Folkekirkens Nødhjælp, for vores partnere og for verdens fattigste. Vores team består af læringsrådgivere, visuelle designere og projektledere, men vi arbejder også tæt sammen med andre kolleger og dem, vi laver kurserne med og for.

Jobindholdet er alsidigt, og ligesom vi forventer, at du gerne vil lære fra os, vil vi også gerne lære af dig.

Dine opgaver og ansvar vil blandt andet omfatte:

  • Projektassistance til læringsaktiviteter: rapportering, kvalitetssikring, research, tekstforfatning, træningsadministration
  • Analyse/dataindsamling: kvantitative/kvalitative analyser af forskellige læringsaktiviteter på kursus- og/eller organisatorisk niveau
  • Skriftlig/mundtlig formidling af resultater fra ovenstående analyser
  • Teknisk facilitering af møder og træninger i Adobe Connect
  • Support af brugere på vores læringsplatform – fabo.org
  • Diverse administrative og ad hoc opgaver
  • Andre opgaver som passer til dine kvalifikationer og ønsker

Som vores kommende praktikant bidrager du ved at:

  • Være engageret, positiv og proaktiv med de stillede opgaver
  • Turde komme med forslag til løsninger på problemstillinger eller stillede opgaver
  • Arbejde målrettet og koncentreret
  • Komme med dine egne erfaringer

Vi tænker at du har følgende med dig i bagagen:

  • Er i gang med et relevant studie, der giver dig kompetencer og evner inden for analyse, research, projektledelse. Ved du noget om læring, kommunikation og formidling er det klart en fordel.
  • Er i stand til at arbejde skriftligt og mundtligt på engelsk (vores primære arbejdssprog er engelsk). Vi laver ind i mellem også kurser på spansk, fransk, arabisk og lokale sprog, så hvis du kan andre sprog, kan det også være en fordel.
  • Teknisk snilde – vi har en ’blended approach’ til læring og brug af teknologi og digitale løsninger står højt på vores agenda.

Er du nået helt her til, er du nok også interesseret i de praktiske detaljer:

  • Der er ansøgningsfrist 16. december 2018 – Upload venligst både din ansøgning og dit CV.
  • Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anna Sofie Nygaard Gjerrild på asng@dca.dk.
  • Praktikken er ulønnet – til gengæld får du en masse erfaring
  • Vi er fleksible med hensyn til hvornår din praktikperiode ligger, men tænker den ligger i starten af 2019?
  • Vi forventer at holde samtaler i uge 51
  • Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen

To apply for this job please visit www.noedhjaelp.dk.