Investment Director

  • G02 Zero hunger
  • G15 Life on land
  • G17 Partnerships for the Goals
  • Copenhagen, Denmark
  • June 20, 2019

Website IFU

Investeringsfonden for udviklingslande

Økonom med erfaring med udviklingsfinansiering af bæredygtig infrastruktur
til rollen som Investment Director

IFU søger en Investment Director, der kan bidrage til at udvide og udvikle Danida Business Finances investeringer inden for infrastruktur i de fattigste udviklingslande.

Danida Business Finance (DBF) har fokus på bæredygtige infrastrukturprojekter inden for sektorer som transport, vand og sanitet samt energi i Afrika og Asien. Danida Business Finance tilvejebringer risikovillig lånekapital til projekter, der bidrager til at skabe bedre rammer for bæredygtig vækst og beskæftigelse i tråd med Verdensmålene. Aktiviteterne sker i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv.

Investeringsteamet for DBF (6 personer i alt) er en del af IFU’s Finance Sector team, og fysisk sidder teamet på IFU’s kontor i hjertet af København.

Investment Director rapporterer til Team Lead og har til opgave at vurdere mulige investeringer inden for DBF’s områder og efterfølgende drive investeringsprojektet og overvåge projektgennemførelse sammen med en række private virksomheder og offentlige myndigheder. Arbejdet omfatter også finansiel styring af DBF’s samlede aktiviteter, hvilket blandt andet omfatter løbende budgetplaner og koordinering med Udenrigsministeriet vedrørende budgettering og regnskab.

Vi forventer, at du har stor erfaring med investering og finansiering af infrastruktur i udviklingslande. Forudgående erfaring med gennemførelse af infrastrukturprojekter inden for eksempelvis vand og sanitet, affald eller energi er en fordel, men ikke et krav; dog besidder du en stærk økonomisk forståelse og kan varetage effektiv stakeholder management.

For at få succes i jobbet forestiller vi os, at du er proaktiv, engageret og kreativ. Du arbejder godt i et team og med selvstændige arbejdsprocesser og er i stand til at vurdere komplekse investeringsprojekter og skabe entusiasme blandt potentielle partnere. Samtidig er du tålmodig og evner at gå i detaljen med due diligence, skriftlig kommunikation og aftaleindgåelse.

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau og minimum 10 års relevant erhvervserfaring. Samtidig har du via dine resultater i tidligere job vist, at du kan løse denne type opgaver succesfuldt. Har du erfaring fra udviklingsfinansielle institutioner og med politiske organisationer, er det en fordel.

Det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk og engelsk. Arbejdsstedet er IFU’s hovedkontor i København, og derudover vil der være rejseaktivitet til DBF’s fokuslande.

Er du vores nye kollega?
Bech-Nielsen, Riber & Partnere bistår IFU med rekrutteringsprocessen. Send derfor din ansøgning og dit CV, begge dele på engelsk, til

https://bnri.emply.net/recruitment/vacancyAd.aspx?publishingId=4513725f-f83b-4906-9895-560049eaaec5

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Christian Riber på telefon 2025 7887.

Samtaler bliver afholdt løbende.

IFU – the Investment Fund for Developing Countries offers risk capital and advisory services to companies in Africa, Asia, Latin America and parts of Europe. Investments are made on commercial terms in the form of share capital, loans and guarantees. The purpose is to promote economic and social progress as well as supporting the UN Sustainable Development Goals. IFU act as fund manager for several investment funds based on public and private capital, including the Danish SDG Investment Fund. In 2018, IFU invested DKK 1.5 billion, and in total the fund has been engaged in close to 1,300 investments covering more than 100 developing countries. Total capital under management is DKK 11.4 billion.

To apply for this job please visit bnri.emply.net.