Legacy og High Value Manager

  • G01 No poverty
  • G02 Zero hunger
  • G03 Good Health and Well Being
  • Copenhagen, Denmark
  • April 22, 2019

Website redbarnetdk Red Barnet

Save the Children Denmark

Har du en bred marketing baggrund og erfaring med både B2C og relationssalg? Er du en skarp projektleder med styr på interessenter, milepæle og budgetter? Og har du samtidig empatien og modet til at lede kommunikationen om donation af arv til fordel for udsatte børn? Så er det dig, vi søger til at drive arbejdet med at sikre Red Barnets del af det voksende marked for arv og donationer fra særligt engagerede bidragydere.   
 
UDVIKLING & IMPLEMENTERING 
Du vil få ansvaret for udvikling og drift af samlet marketingplan for arve- og high value området. Dette indebærer analyse af tidligere donationer, segmentering af eksisterende database, profilering af potentielle donorer samt projektledelse af udvikling og implementering af aktiviteter over for kendte og ikke-kendte donorer.
Planen vil med stor sandsynlighed indeholde elementer som telemarketing, direct mails, events, online annoncering, e-mail udsendelser og øvrige loyalitetsfremmende tiltag m.m.
Derudover vil du arbejde med:  
  • Udvikling og implementering af strategi for Red Barnets indsats på arve og high value området
  • Udvikling af et system til registrering og monitorering af pipeline for arve- og high value-donationer (i tæt samarbejde med Red Barnets data-team og med inspiration fra Red Barnets internationale netværk)
  • Værdimaksimering og fastholdelse af mid value donorer, herunder planlægning og eksekvering af indtægtsgenerende direct mails og afholdelse af events
  • Projektledelse af produktion af offline og online kommunikationsprodukter (udvikles i samarbejde med Red Barnets in house kreative team)
  • Opsøgende og personlig kontakt til donorer
FAGLIG PROFIL 
Vi ser, at du er en solid marketeer og projektleder med en bred erfaring inden for B2C markedsføring. Du befinder dig godt i krydsfeltet mellem data og kreativ udvikling og evner at omsætte indsigter fra målgruppeanalyser til skarpe briefs, der sikrer at den kreative eksekvering rammer plet. Du er generalist og driver lige så gerne en målrettet direct marketing kampagne som en bred massemarkedsførings-indsats.
Konkret har du: 
  • Min. 5 års erfaring med markedsføring – det kan være fra den kommercielle sektor (B2C) eller det kan være fra reklame- eller kommunikationsbureau
  • Min. 3 års erfaring med data- og målgruppedrevet direct marketing inkl. analysering, segmentering og udvikling/implementering af tiltag
  • Min. 3 års erfaring med projektledelse
  • Erfaring med udvikling af strategiske marketingplaner fra a-z
  • Erfaring med udvikling af skarpe briefs til kreative kolleger/bureau
  • Erfaring med cause related marketing/salg samt relationssalg er en fordel
  • Flydende engelsk i skrift og tale
PERSONLIG PROFIL 
Du er udadvendt, imødekommende og tillidsvækkende. Dette afspejles i dit ubesværede samarbejde med kolleger på tværs af teams. Samtidig er du veltalende og velargumenteret. Og er dermed dygtig til at sælge din sag og du har fx ikke spor imod selv at ringe til en high value donor og gennem direkte dialog motivere ham/hende til at donere igen. Du er struktureret og analytisk, og du arbejder målrettet frem mod milepæle og deadlines.
At arbejde med fundraising til arv og high value donationer er en balancegang, hvor mod og etik skal gå hånd i hånd. Du mestrer dette fordi du har stor empati for målgruppen og et skarpt blik for at finde den helt rigtige nuance i kommunikationen.
Endelig har du et glødende engagement og brænder for at udfordre dig selv til fordel for de børn, vi arbejder for. Du får et kick af at arbejde i en afdeling, hvor ambitionerne er tårnhøje og hvor der måles på alting.
Red Barnet tror på, at alle børn har potentialet til at skabe en bedre verden end den, de er født ind i. Hvis blot de får en tryg opvækst og den hjælp, de har ret til. Det kæmper vi for. For enhver pris. Hver time. Hver dag. Overalt i verden.
Som Legacy og High Value Manager bliver du en del af Red Barnets Fundraising og Marketingafdeling – en afdeling hvor tempoet er højt, ambitionerne i top og hvor vores indsats gør en konkret forskel for børns liv.
VILKÅR & REKRUTTERINGSPROCES 
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund. Ansættelse i en AC stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Tiltrædelse 1. juni 2019. Interviews forventes afholdt i uge 16 og 17.

To apply for this job please visit candidate.hr-manager.net.