Studentermedhjælper til forretningsudvikling i Radius Elnet

  • G07 Affordable and Clean Energy
  • G13 Climate action
  • Virum, Denmark
  • June 23, 2019

Website orsted Ørsted

Fully dedicated to green energy

Har du lyst til at kickstarte din karriere og arbejde med strategi og analyser for Danmarks største eldistributionsnet?

Så har vi brug for dig som studentermedhjælper i Radius Elnet, hvor du får indflydelse og selvstændigt ansvar for opgaveløsning og bidrager til det daglige arbejde med din viden og opgavetilgang. Du vil bidrage til Radius’ arbejde med selskabsledelse og strategi sammen med ca. 25 andre medarbejdere, herunder også andre studentermedhjælpere. Selskabsledelse og strategi arbejder både med forretningsudvikling og med de eksterne rammer for at drive elnet i Danmark.

Dine arbejdsopgaver er at

  • udarbejde præsentationer og oplæg til internt og eksternt brug
  • assistere med analyser af markedet mv.
  • håndtere diverse dataopgaver
  • hjælpe med opdatering af hjemmesiden
  • udføre diverse driftsopgaver.

Du kan forvente, at dine arbejdsopgaver varierer relativt meget afhængigt af aktuelle projekter og Radius’ årshjul.

Dine kompetencer omfatter, at du

  • er ca. halvvejs med en samfundsvidenskabelig uddannelse eller lignende
  • har en selvstændig og systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver
  • kan håndtere flere opgaver samtidig og trives i et omskifteligt miljø
  • kan tænke både kreativt, logisk og matematisk
  • taler og skriver dansk og engelsk flydende.

Radius og Ørsted som arbejdsplads
Vi vil gå foran i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i innovation og giver vores medarbejdere mulighed for at forme fremtidens vedvarende energiforsyning. Vi fremmer et dynamisk og mangfoldigt samarbejdsmiljø, og vi tilskynder alle vores medarbejdere til løbende læring og udvikling, så de kan realisere deres fulde potentiale.

Vil du være med til at forme fremtidens vedvarende energiforsyning?
Så send din ansøgning, dit CV og din seneste karakterudskrift til os så hurtigt som muligt og senest den 23. juni 2019, da vi løbende indkalder til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Cäthe Juul Bay-Smidt, Lead Business Analyst i Selskabsledelse, på telefon 99 55 64 48, eller Frederik Dalgård, Senior Manager i Radius Business Management, på telefon 99 55 24 54, hvis du vil vide mere om stillingen.

Din arbejdstid er cirka 15 timer om ugen.

Om Radius og Ørsted
Ørsteds 6.000 medarbejdere udvikler, opfører og driver land- og havvindmølleparker, bioenergiværker og innovative løsninger, som omdanner affald til energi, og forsyner vores kunder med intelligente energiprodukter. Radius Elnet er Danmarks største elnetselskab og en del af Ørsted. Vi driver det elnet, som forsyner 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland med energi. Læs mere på radiuselnet.dk.

To apply for this job please visit candidate.hr-manager.net.