Karriererådgiver

  • G01 No poverty
  • G02 Zero hunger
  • G03 Good Health and Well Being
  • Copenhagen, Denmark
  • August 26, 2019

Website dfh_dk Dansk Flygtningehjælp

VI ER DER

Karriererådgiver til vores afdeling i Aarhus

Til vores kontor i Aarhus søger vi erfarne karriererådgivere, der på baggrund af arbejdserfaring med aktiv beskæftigelsesindsats kan planlægge og afholde individuelle jobrettede samtaler for vores målgruppe, som er internationale dimittender fra mellemlange og videregående uddannelser i Aarhus Kommune. 

Du vil få din egen portefølje af kandidater, som du mødes med 1 gang ugentligt i alt 6 gange. Temaerne på møderne vil bl.a. være gennemgang af CV, ansøgninger, jobmål, elevatortalen, jobsamtalen, netværksskabelse, jobsøgningsportaler osv. Du vil have fokus på at kandidaterne kommer hurtigt i job, ved at støtte kandidaterne i at se egne ressourcer og kompetencer med henblik på at kunne konkretisere dem bedst muligt for en arbejdsgiver skriftligt og mundtligt.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig. Vi lægger derimod vægt på, at du arbejder systematisk og har erfaring med opgaven. Du skal kunne se ressourcer i den enkelte og med engagement og motivation kunne skubbe i den rigtige retning. Som rådgiver skal du være stærk i det relationsskabende arbejde og god til at skabe struktur, retning og progression i samtalerne. Du skal derudover have et solidt kendskab til arbejdsmarkedet og mange forskellige brancher.

Der vil blive lagt stor vægt på engelsksproglige kompetencer, da samtalerne foregår på engelsk.

 

Dine opgaver:

  • Individuelle karriererådgivningssamtaler på engelsk
  • Udarbejde individuel plan i samarbejde med den enkelte kandidat
  • Motivere og støtte kandidaterne i retning af realistiske jobønsker
  • Formidle virksomhedskontakt og kendskab til den proaktive jobsøgning
  • Udarbejde korte skriftlige tilbagemeldinger til jobcenteret ved kandidatens afslutning på forløb

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med karriererådgivning
  • Taler og skriver flydende engelsk
  • har erfaring med at samarbejde med jobcentre
  • har et stort virksomhedsnetværk og kendskab til forskellige brancher
  • har evnen til at motivere samt skabe kontakt og tillid – men samtidig er konsekvent og kan stille krav
  • har erfaring med og/eller interesse i at formidle viden og igangsætte læringsprocesser
  • arbejder systematisk og har gode kommunikations- og formuleringsevner såvel mundtligt som skriftligt
  • er fortrolig med brugen af relevante IT-værktøjer

 Personlige kvalifikationer:

  • En holdspiller, der vægter det gode samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere højt, men som samtidig trives med selvstændige opgaver
  • Er tålmodig og vedholdende samt har evne til at se ressourcer fremfor begrænsninger
  • Serviceminded og resultatorienteret

Integrationsnet er en del af Dansk Flygtningehjælp, hvor alle medarbejdere skal besidde vores 5 kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Kommunikation, Medansvar og Integritet. 

 

Vi tilbyder:

En inspirerende og aktiv arbejdsplads med fagligt dygtige kolleager. Vores team er præget af åbenhed, fleksibilitet, selvstændighed og medindflydelse. Du får et spændende job i tværfagligt miljø, hvor du løbende kan udvikle dine kompetencer bl.a. gennem vores egne kurser, intro- og efteruddannelser.

 

Tiltrædelse og vilkår

Tiltrædelse:                   Løbende ansættelser 2019

Ansættelsesform:          Freelance, timeansættelser.

Arbejdstid:                    7,5 – 37 timer ugentligt

Arbejdssted:                 Aarhus

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Integrationsnet og Dansk Socialrådgiverforening.

Du skal fremvise straffeattest ved ansættelse.

Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede at søge uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.

 

Yderligere information

Du er velkommen til at skrive til afdelingsleder Morten Dreisler, mail morten.dreisler@drc.ngo for flere oplysninger om stillingen.

Du kan også læse mere om os på www.integrationsnet.dk 

 

Ansøgning og CV

Ansøgningsfrist: 26 august 2019

Vi behandler ansøgninger løbende i august og ansætter, når vi har fundet de rette person til jobbet.

Stillingen kan kun søges via vores online-ansøgningssystem på www.integrationsnet.dk under Ledige Stillinger. Find jobbet på listen og søg gennem “Søg stillingen”.

 

Problemer med vores online system?

Hvis du oplever problemer med vores online system, er du velkommen til at skrive til job@drc.ngo 

 

Hvem er vi?

Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, der siden 1956 har arbejdet for at beskytte flygtninge og sikre deres rettigheder. Dansk Flygtningehjælp er til stede i verdens brændpunkter, hvor flygtninge og internt fordrevne har behov for basal nødhjælp og støtte til at genopbygge en tilværelse.

I Danmark fokuserer vi på asylspørgsmål og integration, bl.a. gennem Integrationsnet som er en konsulentvirksomhed, der tilbyder skræddersyede, effektive og tværfaglige løsninger til alle landets kommuner, både på beskæftigelsesområdet og på børn- og familieområdet. Målet er at integrere mennesker på arbejdsmarkedet og give dem redskaberne til at blive aktive og deltagende medborgere. Vi arbejder med aktiviteter over hele landet, dels på beskæftigelsesområdet og dels på børne- og familieområdet. Derudover afholder vi kurser og efteruddannelse, etablerer socialøkonomiske virksomheder og driver bofællesskaber og døgninstitutioner. I Integrationsnet tilstræber vi at fokusere på fremtid, engagere de rigtige medarbejdere og levere de bedste løsninger og resultater. Vi tilbyder helhedsorienterede og professionelle indsatser til familier og borgere. Vi samarbejder i høj grad med kommuner og andre aktører om opgaveløsning.

 

To apply for this job please visit candidate.hr-manager.net.