HR-partner til Miljø- og Fødevareministeriets departement

  • G13 Climate action
  • G14 Life below water
  • G15 Life on land
  • Copenhagen, Denmark
  • 2019-10-20

Website MFVMin Miljø- og Fødevareministeriet

.

Koncern HR i Miljø- og Fødevareministeriets departement søger en engageret og ambitiøs HR Partner som trives med bred kontaktflade til chefer og medarbejdere. Motiveres du af at levere personalerelateret rådgivning, ledelsesbetjening og sagsbehandling på højt niveau? Så er det måske dig vi søger.  

Om kontoret
Departementets Koncern HR er ansvarlig for HR i departementet samt for koncernstyring og -udvikling på HR-området i forhold til Miljø- og Fødevareministeriets samlede koncern. Opgaverne i kontoret spænder vidt fra personalejuridiske opgaver til strategisk organisations- og HR-udvikling.

Koncern HR er inddelt i tre teams: Team strategi og udvikling, team personale og jura samt servicecentret. Du vil blive en del af team personale og jura.

Arbejdsopgaver:
Dine arbejdsopgaver bliver:

  • At være HR Partner for 3-4 af departementets kontorer vil være din centrale opgave. Du giver dine kontorchefer HR-support og -sparring. Du har en bred vifte af HR opgaver fra rekruttering, opfølgning på sygefravær, til at løse konkrete HR problemstillinger for medarbejdere og chefer i kontoret
  • Rekruttering og lønforhandling
  • Sagsbehandling og rådgivning vedr. ansættelsesretlige problemstillinger
  • Rådgivning i forbindelse med organisations- og personaletilpasninger samt implementering heraf
  • Beslutningsoplæg til direktion og ledelse vedr. personalerelaterede og organisatoriske forhold
  • Deltagelse i/tovholder på fx udviklingsprojekter i HR alt efter dine kompetencer og erfaring

Kvalifikationer
Vi forventer, at du er uddannet cand.jur, cand.merc.jur, cand.merc.HRM eller lign., og at du:

  • Arbejder selvstændigt, struktureret, effektivt og med faglig autoritet
  • Er ambitiøs med dit arbejde og sætter fagligheden højt
  • Er udadvendt, har situationsfornemmelse og har gode samarbejds- og netværkskompetencer
  • Har gennemslagskraft og er robust
  • Er fleksibel og trives med at arbejde i en omskiftelig hverdag, hvor der kan opstå tidspres og ad hoc opgaver

Det er en fordel, hvis du har nogle års erfaring som HR Partner med forhandlingserfaring, og evt. har arbejdet med personalerelaterede opgaver i en offentlig institution.

Vi tilbyder
Gode kollegaer, et spændende job i et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer. Miljø- og Fødevareministeriets medarbejdere karakteriseres ved, at de er ambitiøse og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab.
Vi tror på, at høj faglighed sagtens kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil være som fuldmægtig/specialkonsulent afhængig af dine kompetencer og erfaring og er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer i staten (Akademiker-overenskomsten). Stillingen er på fuld tid.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er departementet, Holmens Kanal 42. Tiltrædelses snarest muligt eller 1. december 2019.

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om jobbet, kan du kontakte fungerende kontorchef Tina Høeg Brask på tlf. 61 88 94 15 eller HR Partner Karen Kjædegaard Tølbøll på tlf. 22 52 79 22.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende ansøgning, CV og eksamenspapirer fra bachelor- og kandidatdel af din uddannelse senest søndag den 20. oktober 2019.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 24. oktober. Du vil få tilsendt en case aftenen inden samtalen dvs. onsdag den 23. oktober kl. 20, hvor du får en time til at løse casen samme aften.

To apply for this job please visit candidate.hr-manager.net.