Impactful Jobs

Praktikant til analyse og evaluering

  • G01 No poverty
  • G02 Zero hunger
  • G03 Good Health and Well Being
  • København N
  • 01/11/2020

Website danskrodekors Røde Kors

Miljøstyrelsen

Skal dine analyser gøre en forskel for socialt udsatte?

Er du nysgerrig på, hvordan en lokalafdeling i verdens største humanitære organisation fungerer? Har du mod på, at hjælpe os med at blive klogere på eksempelvis hvordan vi styrker bekæmpelsen af ensomhed blandt mandlige seniorer og bliver bedre til at rekruttere flere frivillige ledere? Motiveres du af stor alsidighed i dine opgaver og frihed i opgaveløsningen?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så er Røde Kors Hovedstaden stedet for dig!

Som praktikant i Røde Kors Hovedstaden er du med til at gøre en forskel for de mest udsatte og sårbare i Hovedstaden ved at bidrage med dokumentation og ny viden. Samtidig får du masser af faglig udfordring og mulighed for at bruge dine akademiske kompetencer i praksis gennem forskellige former for research-, analyse-, dokumentations- og formidlingsarbejde. Du vil blandt andet beskæftige dig med kvalitativ og kvantitativ dataindsamling, samt bidrage til udarbejdelse af fondsansøgninger, rapporter og analyser. Vi søger derfor en dygtig formidler med grundlæggende viden om såvel kvantitative som kvalitative metoder. Herudover ønsker vi en praktikant, som er godt kendt med Excel og går til sit arbejde med høj grad af systematik og omhyggelighed.

Som praktikant modtager du løbende, én-til-én sparring med din personlige praktikvært, som støtter din personlige og faglige udvikling. Du blive en del af et team med kolleger på tværs af events, fundraising, kommercielle aktiviteter, økonomi og kommunikation, der på forskellig vis understøtter organisationens sociale arbejde. 

 Arbejdsopgaverne kan omfatte:

  • Koordinering, planlægning og afvikling af analyseopgaver og evalueringer
  • Research
  • Udarbejdelse af spørgeskemaer og gennemførsel af surveys
  • Planlægning og gennemførsel af interview-opgaver
  • Dataformidling til forskellige målgrupper, herunder grafisk formidling

 Praktikantens profil

Du læser på universitetet, hvor du er i gang med at dygtiggøre dig udi dit fag, som sikkert er sociologi, sociale interventionsstudier, socialvidenskab, pædagogik, antropologi eller lignende. Du er ved at afslutte din bachelor eller i gang med kandidatuddannelsen og har gerne relevant erfaring fra et studiejob. Du er fagligt dygtig og ikke bange for at møde nye mennesker eller tage fat, hvor der er mest brug for det. Ikke mindst kan du som menneske stå inde for Røde Kors’ principper og værdier, og vores bærende princip om medmenneskelighed gennem frivillig indsats.

Hvad får du ud af det?

  • Et lærerigt forløb, hvor du vil blive taget seriøst og have mange selvstændige opgaver.
  • Relevante og interessante opgaver, som vil løfte dig fagligt og personligt.
  • En gylden mulighed for at snuse til livet som konsulent.
  • Erhvervserfaring fra en lokalafdeling i verdens største humanitære organisation.

 Vilkår for praktikopholdet

Praktikopholdet er ulønnet. Røde Kors Hovedstaden stiller arbejdsplads til rådighed med pc, tjenestetelefon mv.

Praktikperioden løber som udgangspunkt fra 3. februar 2021 til 30. juni 2021. Da praktikken er ulønnet, er vi selvfølgelig fleksible med hensyn til evt. studieaktiviteter eller studiejob.

Arbejdsstedet er vores kontor på Nordre Fasanvej 224, 2200 København N – lige ved Nørrebro Station.

 

To apply for this job please visit drk.easycruit.com.