Impactful Jobs

Praktikant til kommercielle aktiviteter

  • G01 No poverty
  • G02 Zero hunger
  • G03 Good Health and Well Being
  • København N
  • 01/11/2020

Website danskrodekors Røde Kors

Miljøstyrelsen

Røde Kors har 16 genbrugsbutikker i Hovedstaden, som sikrer det økonomiske grundlag for Røde Kors’ arbejde for de mest udsatte og svage – både herhjemme og ude i verden. Vi søger nu en praktikant, der sammen med det øvrige genbrugsteam skal få flere købeivrige kunder, fabelagtige frivillige og dejlige donationer i Røde Kors københavnske genbrugsbutikker. Butikkerne ligger spredt ud over hele hovedstaden. De fleste handler udelukkende med tøj, men enkelte konceptbutikker har særligt fokus på f.eks. møbler, vintage eller gaver. Vores megastores på Fælledvej og Amagerbrogade har det hele.

Som praktikant på genbrugsområdet vil du blive en del af teamet, der arbejder med kommercielle aktiviteter i Røde Kors Hovedstaden. Du skal være kommercielt tænkende og have veludviklet sans for at tænke i stærke forretningsmodeller og sublime kundeoplevelser. Samtidig skal praktikanten have lyst til at arbejde med de frivilliges arbejdsglæde som en vej til at sikre attraktive butikker med gang i salget. Du skal have lyst til at sætte dine akademiske kompetencer i spil og bidrage med viden til udvikling på området.

Arbejdsopgaverne kan være

  • Udvikling af nye og eksisterende butikskoncepter
  • Planlægning og gennemførsel af kommercielle events
  • Udvikling af salgsfremmende initiativer
  • Analyse af målgrupper og butiksoplevelser
  • Planlægning og gennemførsel af butiksledermøder
  • Udvikling og eksekvering af kommunikation på sociale medier
  • Udvikling og koordinering af frivilligt arbejde.

Praktikantens profil

Du læser på universitetet, hvor du er i gang med at dygtiggøre dig udi dit fag, som sikkert er indenfor oplevelsesøkonomi, marketing, service management, business el.l. Du er ved at afslutte din bachelor eller i gang med kandidatuddannelsen. Du er fagligt dygtig og ikke bange for at møde nye mennesker eller tage fat, hvor der er mest brug for det. Du skal være god til at arbejde selvstændigt og tage ansvar. Ikke mindst kan du som menneske stå inde for Røde Kors’ principper og værdier.

Hvad får du ud af det?

  • Relevante og interessante opgaver, som vil løfte dig fagligt og personligt.
  • Stor erfaring med at arbejde med frivillige.
  • En gylden mulighed for at snuse til livet som konsulent i en NGO.
  • Et lærerigt forløb, hvor du vil blive taget seriøst og have mange selvstændige opgaver.
  • Tæt sparring med din praktikvært, så du opnår personlig og faglig udvikling.

Som praktikant i Røde Kors Hovedstaden er du med til at gøre en forskel for de mest udsatte og sårbare i Hovedstaden samtidig med, at du får erfaringer med arbejdet i en af verdens største humanitære organisationer. Du bliver en del af et praktikantteam og får et formaliseret praktikforløb med masser af faglig udfordring og med en løbende dialog om arbejdsopgaver og forventninger – og ikke mindst bliver du en del af super spændende projekter med store frihedsgrader i opgaveløsningen.

Vilkår for praktikopholdet

Praktikopholdet er ulønnet. Røde Kors Hovedstaden stiller arbejdsplads til rådighed med pc, printeradgang, tjenestetelefon mv.

Praktikperioden løber som udgangspunkt fra 3. februar til den 30. juni. Da praktikken er ulønnet, er vi selvfølgelig fleksible med hensyn til evt. studieaktiviteter eller studiejob.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt vores kontor på Nordre Fasanvej 224, 2200 København N – lige ved Nørrebro Station, samt vores 16 butikker i Hovedstaden.

Om Røde Kors Hovedstaden

Røde Kors Hovedstaden er den største lokalafdeling under Røde Kors i Danmark med over 2.500 frivillige og 30 medarbejdere. Vores arbejde handler om at hjælpe de mest sårbare i København, Tårnby, Dragør og på Frederiksberg. De mange frivillige ildsjæle er aktive i over 40 sociale aktiviteter som blandt andet har fokus på akut hjælp, ensomhed, netværk og integration. Sidste år hjalp de frivillige over 7.000 sårbare. Ved at yde en lokal indsats kan vi være med til at gøre hverdagen en smule lysere for mennesker i nød.
Læs mere om vores arbejde her: http://hovedstaden.drk.dk/

Følg os på Facebook her: https://www.facebook.com/rode.kors.hovedstaden/ 

To apply for this job please visit drk.easycruit.com.