Kunderådgiver til Merkur Hverdag

  • G08 Decent work and economic growth
  • G16 Peace justice and strong institutions
  • Aalborg, Denmark
  • November 25, 2018

Website . Merkur Andelskasse

Giv dine penge mening

Vil du arbejde i et mindre pengeinstitut med ambitioner, der rækker længere end bundlinjen?

I Merkur Andelskasse oplever vi stor interesse fra mange nye kunder. Derfor søger vi en kunderådgiver til Merkur Hverdag i Aalborg.

Som kunderådgiver i Merkur Hverdag får du sammen med de øvrige kollegaer i afdelingen fælles kundeansvar for de kunder i Merkur, der har begrænset rådgivningsbehov. Porteføljen består af både private kunder, foreningskunder og mindre erhvervskunder. Kunderne kommer fra hele landet og serviceres og rådgives via telefon og mail. Din opgave er at udvikle porteføljen og samtidig sikre en imødekommende og effektiv kundebetjening af alle de kunder, som kontakter afdelingen. Da Merkur Hverdag også fungerer som telefonomstilling for hele Merkur, er du i kontakt med mange mennesker hver dag.

DIN PROFIL

  • Du har erfaring med rådgivning af privatkunder og har et bredt fagligt fundament
  • Du kan arbejde selvstændigt, men er en holdspiller, der gerne byder sig til i forhold til at løse fælles opgaver og dele viden
  • Du møder mennesker med et smil og arbejder for løsninger, der gør modtager glad, uden at tilsidesætte Merkurs interesser
  • Der er ikke to dage, der er ens i en lille organisation, så du skal trives med forandringer og evne at skabe struktur i en hverdag, der ikke altid kan planlægges

DET KAN VI TILBYDE

Merkur Andelskasse er en inspirerende arbejdsplads, hvor vi arbejder med et værdigrundlag, der er unikt for den danske banksektor. Omtanke for mennesker og natur er omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os både i forhold til, hvordan vi møder vores kunder, men også den måde vi løser opgaver og omgås i hverdagen.

Som kunderådgiver i Merkur Hverdag bliver du en del af et team på otte rådgivere, der med engagement og godt humør sikrer, at alle kunder får netop det, de har brug for.

Vi sidder i åbent kontor i lyse, nyrenoverede lokaler midt i Aalborg.

SØG STILLINGEN

Hvis du kan se dig selv som kunderådgiver i Merkur Hverdag, så send din ansøgning til ansogning@merkur.dk

Send den hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er 25. november 2018.

Tiltrædelse: snarest muligt

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Søren Thomsen på st@merkur.dk eller på tlf. 62 65 67 05.

To apply for this job please visit www.merkur.dk.