Erfaren intern revisor til forvaltningsrevision

Website MFVMin Miljø- og Fødevareministeriet

.

Brænder du for intern revision? Har du lyst til at bruge din revisionserfaring til at styrke kontrolmiljøet i en statslig styrelse? Og vil du have et afvekslende job, hvor du kombinerer revision af processer med besøg hos kunderne? Så er du måske vores nye kollega i Intern Revision.

Balance mellem servicering og kontrol hos kunderne i fødevareerhvervet
Du bliver en del af et team af engagerede kolleger, der arbejder analytisk og målrettet med nationale tilskudsordninger og kontrolaktiviteter.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Gennemgå og vurdere forretningsgange og interne kontroller
  • Deltage i revisionsbesøg hos udvalgte kunder, fx. landmænd og landbrugets brancheorganisationer.
  • Udarbejde rapporter og ad hoc-analyser til ledelsen
  • Rådgive om revisions-, regnskabsmæssige og kontrolrelaterede forhold, bl.a. i forbindelse med indførelse af nye forretningsgange, IT-systemer etc.
  • Bidrage til interne udviklingsprogrammer, primært videreudvikling af revisionsmetoder

Du kan være med til at præge opgavens indhold, organisering og kommer til at arbejde i en udviklingsorienteret styrelse, hvor dit arbejde gør en forskel.

Revisionsuddannet og lyst til videreudvikling af revisionsmetoder
Du er cand.merc.aud. eller har en tilsvarende relevant videregående uddannelse. Du har erfaring fra intern revision eller et ønske om at arbejde som intern revisor. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra statslige institutioner og landbrug, men ikke en nødvendighed.

Vi lægger vægt på, at du arbejder struktureret, kan se fordelen i samarbejde, har lyst til udvikling og er i stand til at kommunikere resultaterne af revisionen på en klar måde, så styrelsen får gavn af vores indsats.

Intern revision – vi bidrager til robuste interne kontrolsystemer, og der bliver lyttet til os
Landbrugsstyrelsens interne revision består af 12 medarbejdere, der foretager system- og forvaltningsrevision af styrelsens tilskudsadministration og kontrolaktiviteter. Vi arbejder i mindre teams af 2-3 medarbejdere. Landbrugsstyrelsen udbetaler hvert år ca. 8 mia. DKK i støtte- og udviklingsaktiviteter fra EU. Vi har derfor høje revisionskrav og samarbejder med styrelsens eksterne revisor i forbindelse med aflæggelse af regnskab for disse EU-midler.

Vi ser os selv som en fremsynet og dynamisk arbejdsplads, hvor der er grobund for spændende udfordringer og udviklingsmuligheder. Både når det kommer til dine arbejdsopgaver, dit fagområde, mængden af ansvar og ny viden. Vi investerer hvert år i efteruddannelse og kurser, udviklingssamtaler og god ledelse. Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor vi prioriterer fleksibilitet i arbejdstiden og nyder godt af motionsrum, sund kantine, frugtordning, m.v.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som chefkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30 i København.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte revisionschef Vibeke Højmark på tlf. 25 23 83 38.

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk/job.

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest onsdag den 16. oktober 2019 kl. 23.59.

To apply for this job please visit candidate.hr-manager.net.