Curling Comeback ? Podcast


Impactful Jobs har været på besøg hos Danmarks sejeste og vigtigste podcast, Curling Comeback – og manden bag, Oscar Junker ? – for at tale om hvad et meningsfuldt arbejde egentligt er. Hvordan vores generation skal overtage arbejdsmarkedet, generations-hate, gode hjerter og ikke mindst hvad man som ung i gymnasiet eller under uddannelse skal tænke over i fremtiden.

Før jeg går videre skal der lige være plads til at hylde Oscar og hans arbejde med podcasten. Tænk at der er en 20-årig, som har lavet en podcast til sine jævnaldrende om hvordan man forbereder sig på verden – og at han samtidigt forstår meningen med det hele. Det er for vildt. Hi5 Oscar!

Her er 3 hovedpointer fra podcasten som du skal vide – og som du kan høre nedenfor:

De forkælede redder verden.

Millennials er den mest overanalyserede generation nogensinde, og der er ufatteligt mange meninger om hvem vi er og hvad vi gør. En central kritik er at vi er super selvcentrerede og kun gider at arbejde på vores egne præmisser. At vi er for forkælede til “bare” at tage et arbejde.
FANTASTISK! Dét er efter min mening vores klart største styrke. Jeg kalder det en guddommelig intolerence. Dét at vi ikke gider at arbejde i meningsløse jobs, er netop dét der kommer til at redde verden. Vi skal rydde ud I alle skadelige industrier og ubrugelige produkter, og det kommer til at ske ganske simpelt, fordi der ikke er nogen der gider at arbejde med det. Så lad os hylde vores intolerence og forkælelse, og dyrke det meningsfulde job.

Hvad er et meningsfuldt arbejde

Et meningsfuldt eller “impactful” arbejde er en meget bred definition. Hos Impactful Jobs bruger vi de 17 verdensmål som guide, fordi de er veldefineret, lette at forstå, og gælder i hele verden. Når et job sigter efter ét eller flere, mener vi at det er impactful, og det hører til på vores site. Jeg tror på at vi alle, inderst inde, godt ved hvad der er godt og skidt, og hvad der bringer verden videre. Man kan let selv finde frem til svaret når man graver dybt i sit arbejde og de ting man har lavet indtil nu. Har du hjulpet med at flytte investeringerne til en grønnere fond, har du hjulpet med at nedbringe udledninger fra energiproduktion, har du forsøgt at finde nye indtjeningsmuligheder for et hardware firma, eller har du været med til at ansætte den grønne kandidat? Det er vigtigt altid at tage stilling til sit job, og dét man producerer, om 50 år skal du nemlig gerne kunne kigge tilbage med stolthed – og kunne forklare det til dine børn…

Det gode hjerte

Vi vil altid blive udfordret på økonomien, på karrieren og på livet, derfor er det let at glemme sit gode hjerte og sin personlige impact. Det er ufatteligt vigtigt at bære de gode intentioner med hele livet igennem, fra studiet, de første jobs og indtil du sidder på bestyrelsesposter og investerer pensionsmillioner. Samtidigt er det vigtigt at bevare en fleksibilitet så du altid kan vælge det gode, rigtige impactful job, og ikke sætter dig i en gældsfælde med et for stort hus, og for mange financielle forpligtelser. Det gode hjerte kommer til os allesammen på et tidspunkt, når det er der, skal det bæres videre – hele livet.

Til sidst kommer også Daniel Vamosi Martinussen fra iLoveGlobalGoals forbi – direkte fra folkemødet – der fortæller om sin meningsfulde vej.
Lyt, del og tving din teenager til at høre med 🙂